You are here: E-handel og webshop E-strategi / Digital strategi

E-strategi / Digital strategi

E-mail Print PDF

Der er meget snak om brugen af e-strategier eller digitale strategier. Er de nødvendige eller ej? Det er en merudgift for en virksomhed og får man det ud af det, som investeringen kræver?

Jeg mener der er flere ting der taler for, at man som virksomhed bør have en strategi før man kaster sig ud i store webshopinvesteringer. Dels er det meget vigtigt at få identificeret alle muligheder og trusler i et projekt. Man vil med statsgaranti under udarbejdelsen af en digital strategi støde på spørgsmål, som man ellers ikke ville have tænkt over eller taget stilling til. Dels er en digital strategi en fremragende metode til over for en ledelse eller bestyrelse at få kastet lys på omfanget af igangsættelsen af webshops/online handel og hvilke konsekvenser det såvel økonomisk som organisatorisk har.

En digital strategi kommer vidt omkring og tvinger organisationen til at tage en række strategiske valg. Og det er efterfølgende op til virksomheden efterfølgende at følge de opsatte mål i den digitale strategi. Sidder du som ansvarlig i onlineafdelingen af din virksomhed vil en digital strategi, som ledelsen efter arbejde godkender, være et rigtigt godt våben for dig til at få dine idéer ført ud i livet. Den digitale strategi skal som nævnt have vendt alle muligheder og trusler og der skal opstilles mål for hvornår initiativet er en succes. En god idé er at få alle ansvarlige i din virksomhed, herunder administrationen, logistikken, indkøbsafdelingen, IT-afdelingen og marketingafdelingen til at udfærdige et skriv omkring hvad de mener en online satsning kommer til at betyde for deres område. Og det er meget vigtigt sammen med dem at få defineret projektets omfang, så alle vil vide, hvad igangsætningen af initiativet vil betyde for de enkelte afdelinger. For igangsætning af online handel er et tværorganisatorisk projekt og kan ikke hæftes på kun én afdeling. Har din virksomhed fysiske butikker vil det være essentielt at få analyseret muligheden for multi-channel salg, altså for eksempel om man kan købe online og hente/bytte i en butik. I franchisevirksomheder vil netop dette ofte møde stor modstand, da franchisetagere ofte har en fast tro på at etableringen af en onlinekanal vil kanibalisere deres forretning - hvilket alle analyser sier er helt forkert. I stedet viser analyser, at fysiske forretninger vil være i stand til at skabe mersalg ved tilstedeværelsen af en online handelskanal - specielt hvis kunderne har mulighed for at afhente varer købt online i fysiske butikker. For hvorfor ikke udnytte muligheden for at skabe mersalg, når kunden nu kommer ned i butikken for at hente varen?