You are here: Om onlineplanet.dk

onlineplanet.dk - Webbureau med forkærlighed for e-handel og webshops

E-mail Print PDF

Onlineplanet.dk er et nyt freelance webbureau beliggende i Vejen, Jylland. Bag onlineplanet.dk står Flemming C. Lund, og jeg har arbejdet intenst med internettet siden jeg første gang i 1997 fik adgang til internettet. Hvilken fantastisk og inspirerende ny verden!

Jeg vil ikke lade som om onlineplanet.dk er en 20-mands stor virksomhed. Det er så populært idag at skrive "vi" om sin virksomhed, selv om der kun sidder én enkelt bag. Men ikke her. Jeg har startet onlineplanet.dk pga. min store passion for onlinemediet og fordi det ville kunne glæde mig at kunne hjælpe andre virksomheder, som ville kunne trække på mine kompetencer. Jeg er oprindelig uddannet multimedierdesigner i 2002 og har gennem tiden arbejdet som såvel programmør som webdesigner og arbejdet med alle facetter omkring opbygning og drift af websites og webshops.

Min karriere har blandt andet budt på ledelse af den tekniske afdeling af Bestseller A/S's onlineafdeling, hvor jeg var med til at opbygge og køre drift på webshops som Jack & Jones, Vero Moda, Only, name it og Outfitters Nation. Alle webshops blev internationaliseret og jeg har således fået stor indblik i international implementering og drift af webshops. Ud over at være ansvarlig for den tekniske afdeling, var jeg ansvarlig for søgemaskineoptimering. I min nuværende stilling arbejder jeg som e-handelsansvarlig hos en stor, velkendt dansk skoproducent. Her har jeg været arkitekten bag den nuværende webshop og været ansvarlig for integrationen med virksomhedens ERP system, ligesom jeg har været ansvarlig for at implementere webshoppen i hele organisation med tilhørende opbygning af relevante funktioner og stillinger i huset. Ligeledes er jeg ansvarlig for søgemaskineoptimeringen, sociale medier samt online markedsføring.

Jeg har gennem tiden mødt mange spændende og dygtige mennesker, og jeg har fået opbygget et netværk af rutinerede freelancere, hvilket betyder, at jeg vil kunne hjælpe virksomheder uanset hvilke ønsker eller udfordringer man måtte stå med.

Jeg ser frem til at høre fra dig og hjælpe dig.